For bedsteforældre og andre nære relationer.
Jeg afholder sammen med PAS rådgiver Michel Gorju kurser i tilknytning.
Kontakt mig for nærmere oplysninger.
Livet som adopteret og som adoptivfamilie kan byde på særlige udfordringer og problemstillinger. Det kræver specialviden om den adopteredes og adoptivfamiliens særlige vilkår at kunne forstå dynamikken i problemstillingerne og sætte ind med den rette vejledning og hjælp.
Jeg er selv adoptivmor og har undervist på de adoptionsforberedende kurser siden 2000.
• supervision til adoptivforældre, skoler og institutioner
• støtte, råd og vejledning til adoptivforældre
• konsultation
• samtaler med børn
• familieterapi
• undervisning
Theraplay er en forholdsvis ny terapiform i Danmark. Jeg er optaget af den og er i gang med at uddanne mig i dens teori og metode fordi den på en glædesfyldt og god måde hjælper barnet eller den voksne til bedre selvregulering og fremmer tilknytning og opmærksomhed.
Via leg og aktiviteter afstemmer terapeuten/ forældren sig med barnet, og tilfører nye kropslige, følelsesmæssige og kognitive erfaringer.
Vigtige elementer i terapien er engagement, struktur, udfordring og omsorg.
Theraplay er virksomt i.f.t. tilknytnings- og opmærksomhedsforstyrrelser samt diverse angsttilstande og tilstande præget af dysregulering.
Theraplay bygger på og knytter sig til teorier om den neuroaffektive udvikling bl. a. beskrevet af psykolog Susan Hart og John Bowlbys tilknytningsteorier.
- Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
